Kapitalfondene har professionaliseret dansk bestyrelsesarbejde

Kapitalfondenes aktive ejerskab har smittet af på dansk erhvervsliv. I en sådan grad, at kapitalfondenes aktive metoder nu er blevet fast praksis i dansk erhvervslivs bestyrelsesarbejde . På det seneste har vi set en række eksempler på en fyreseddel og et farvel til en bestyrelsesformand - uden, at virksomhedens direktør får sparket. Det afslører, at en bestyrelsesformandspost ikke længere er hellig. Formændene spiller i dag en aktiv rolle i strategiarbejdet – et arbejde, der kræver de rette kompetencer. Ellers smider investorerne formanden på porten.

“Med kapitalfondene som ny, parmanent og ator aktør på det danske aktiemarked smitter deres tilgang til at udøve aktivt ejerskab af på mere porteføljeorienterede investorer,” forklarer Henrik Ekman, der er aktiechef i Maj Invest til Berlingkse Business magasin.

Kapitalfondenes imponerende evner til at drive, forstærke og fremtidssikre virksomheder gennem aktivt ejerskab bliver nu anerkendt andre steder i dansk erhvervsliv. Fondenes corporate governance er at have fuld kontrol med virksomheden ved, at man som ejer spiller en meget aktiv rolle. En tæt dialog med topchefen, flere bestyrelsesmøder og en stram strategisk syring er blandt de aktive ejer-redskaber.

Kapitalfondene har i mange år arbejdet sådan. Et arbejde, der har medført mange positive resultater, stærke virksomheder og stor vækst. Det er derfor kun positivt, at dansk erhvervsliv er i gang med at adoptere den aktive ejerskabsmodel.

Læs Berlingske Business magasin artikel “Pres for professionelle bestyrelse”.
Business.dk

Udgivet i Aktivt ejerskab, Kapitalfonde, Vækst | Skriv en kommentar

Byrder bye bye?

Der er noget nyt på vej. Vækst- og erhvervsminister Ole Sohn (SF) vil ifølge en artikel i dagens Børsen Gazelle-tillæg om kun få uger præsentere, hvordan regeringen vil lempe de frygtelig tunge administrative byrder for danske virksomheder. Vi venter spændt….

Tjek artiklen i Børsen her

Udgivet i Politik, Rammevilkår | Skriv en kommentar

Kapitalfonde, Romney og milliarder af dollar

USA største show præsidentvalget skaber nye udfordringer for kapitalfondsbranchen. Derfor skal fakta på bordet.

Læs mit debatindlæg “Kapitalfonde, Romney og milliarder af dollar” i dagens synspunkt i Berlingske Business.

 

Udgivet i Aktivt ejerskab, Kapitalfonde, Politik | Skriv en kommentar

Jeg håber, Helle får ret

Helle for, at Helle får ret! En fjernelse af iværksætterskatten har været på DVCAs dagsorden lige siden, den blev indført. Vi har kæmpet mod dens enormt skadelige effekter på dansk iværksætteri og vækst.  Derfor håber jeg, at Helle Ib får ret med sin analyse – og at et farvel til iværksætterskatten er om hjørnet.

Læs Helle Ibs analyse i Børsen 

Udgivet i Iværksætterskat, Politik, Vækst | Skriv en kommentar

Romney og kapitalfondsmyterne

Republikaneren Mitt Romneys præsidentdrømme har for alvor sat gang i kritikken af kapitalfonde i USA. I håbet om at stikke til Romneys troværdighed, har andre kandidater fremsat løgne og myter om kapitalfondes virke. Rygter som blandt andet har lydt, at kapitalfonde fyrer folk for et godt ord og bare stikker af med profitten.

En artikel i The Economist var også med til at puste til disse fordomme:
http://www.economist.com/node/21543550. Men i Danmark er det ikke svært at fremlægge fakta og beviser for, at påstandene om kapitalfondene nok virker som stikpiller i en amerikansk præsidentkampagne - men på ingen måde holder vand i virkeligheden.

Fakta:
Kapitalfonde fyrer ikke folk. De skaber nye job.
DVCA kunne i januar præsentere en ny undersøgelse, der som den tredje undersøgelse i træk, beviste kapitalfondsejede virksomheders evne til at skabe nye arbejdspladser. I 2011 viste tal fra Copenhagen Business School (CBS), at de kapitalfondsejede virksomheder hyrede flere folk fra 2006- 2009 end sammenlignelige virksomheder, der ikke havde en kapitalfond i ejerkredsen. En undersøgelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet fra 2006 viste også, at selskaber ejet af kapitalfonde i gennemsnit har haft større vækst i antallet af ansatte efter overtagelsen end før.

Kapitalfonde lukker ikke virksomheder. De skaber vækst.
Münchens Tekniske Universitet og Capital Dynamics undersøgelse fra 2011 af danske data viste, at kapitalfondsejede selskaber er bedre til at skabe operationel vækst end tilsvarende børsnoterende selskaber. Hele 6 pct., når der korrigeres for alle andre faktorer.

Kapitalfonde løber ikke bare med profitten. De er aktive ejere, der tilbageholder udbytter i krisetider.
En CBS-undersøgelse af kriseårene fra 2006-2009 viste, at kapitalfonde har været mere tilbageholdende med at udbetale udbytte til investorerne i de senere år end sammenlignelige virksomheder. Derudover har kapitalfondene tilført virksomhederne mere kapital end andre virksomheder – en af fordelene ved kapitalfondsmodellen.

Udgivet i Aktivt ejerskab, Kapitalfonde, Politik | Skriv en kommentar

Nationalbanken advarer også mod finansskat

De fleste erhvervs- og finansielle organisationer har længe ringet med alarmklokkerne. Samme larm har Nationalbanken også lavet - en advarsel, der dog først nu er kommet frem i dagens lys.

“Samlet set er det Nationalbankens vurdering, at en afgift på finansielle transaktioner risikerer at føre til mindre velfærd og større ustabilitet på de finansielle markeder i EU,” skrev Nationalbanken til Skatteministeriet tilbage i november, skriver Børsen.

Nationalbankens røde kort til en finansiel EU-skat beviser endnu en gang, at vores Statsminister og hendes højre økonomiske hånd, Margrethe Vestager (R), har både fornuften og modet på deres side, når de holder fast i modstand mod Tobinskatten.

Læs DVCAs debatindlæg mod EU-skatten

Læs Nationalbankens advarsel i dagens Børsen

Udgivet i Politik, Skat | Skriv en kommentar

Unge iværksættere flygter fra Danmark

Den kæmpe mangel på risikovillig kapital i Danmark blev der endnu en  gang ført bevis for, da TV2 i aftes bragte et indslag om de danske vækstvirksomheder, der rammes hårdt af finansieringstørken. Så hårdt, at flere nu pakker kufferten og rykker over Atlanten. Hør DVCAs kommentarer til de unge iværksætteres flugt fra landet, samt hvorfor nye innovative vækstvirksomheder er vigtige – og som jobskabere.

Se indslag fra TV2

Udgivet i Business angels, Vækst, Venture | Skriv en kommentar