“Med kapitalfondene som ny, parmanent og ator aktør på det danske aktiemarked smitter deres tilgang til at udøve aktivt ejerskab af på mere porteføljeorienterede investorer,” forklarer Henrik Ekman, der er aktiechef i Maj Invest til Berlingkse Business magasin.

Kapitalfondenes imponerende evner til at drive, forstærke og fremtidssikre virksomheder gennem aktivt ejerskab bliver nu anerkendt andre steder i dansk erhvervsliv. Fondenes corporate governance er at have fuld kontrol med virksomheden ved, at man som ejer spiller en meget aktiv rolle. En tæt dialog med topchefen, flere bestyrelsesmøder og en stram strategisk syring er blandt de aktive ejer-redskaber.

Kapitalfondene har i mange år arbejdet sådan. Et arbejde, der har medført mange positive resultater, stærke virksomheder og stor vækst. Det er derfor kun positivt, at dansk erhvervsliv er i gang med at adoptere den aktive ejerskabsmodel.

Læs Berlingske Business magasin artikel “Pres for professionelle bestyrelse”.
Business.dk

Tjek artiklen i Børsen her

Læs mit debatindlæg “Kapitalfonde, Romney og milliarder af dollar” i dagens synspunkt i Berlingske Business.

Læs Helle Ibs analyse i Børsen 

En artikel i The Economist var også med til at puste til disse fordomme:
http://www.economist.com/node/21543550. Men i Danmark er det ikke svært at fremlægge fakta og beviser for, at påstandene om kapitalfondene nok virker som stikpiller i en amerikansk præsidentkampagne - men på ingen måde holder vand i virkeligheden.

Fakta:
Kapitalfonde fyrer ikke folk. De skaber nye job.
DVCA kunne i januar præsentere en ny undersøgelse, der som den tredje undersøgelse i træk, beviste kapitalfondsejede virksomheders evne til at skabe nye arbejdspladser. I 2011 viste tal fra Copenhagen Business School (CBS), at de kapitalfondsejede virksomheder hyrede flere folk fra 2006- 2009 end sammenlignelige virksomheder, der ikke havde en kapitalfond i ejerkredsen. En undersøgelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet fra 2006 viste også, at selskaber ejet af kapitalfonde i gennemsnit har haft større vækst i antallet af ansatte efter overtagelsen end før.

Kapitalfonde lukker ikke virksomheder. De skaber vækst.
Münchens Tekniske Universitet og Capital Dynamics undersøgelse fra 2011 af danske data viste, at kapitalfondsejede selskaber er bedre til at skabe operationel vækst end tilsvarende børsnoterende selskaber. Hele 6 pct., når der korrigeres for alle andre faktorer.

Kapitalfonde løber ikke bare med profitten. De er aktive ejere, der tilbageholder udbytter i krisetider.
En CBS-undersøgelse af kriseårene fra 2006-2009 viste, at kapitalfonde har været mere tilbageholdende med at udbetale udbytte til investorerne i de senere år end sammenlignelige virksomheder. Derudover har kapitalfondene tilført virksomhederne mere kapital end andre virksomheder – en af fordelene ved kapitalfondsmodellen.

“Samlet set er det Nationalbankens vurdering, at en afgift på finansielle transaktioner risikerer at føre til mindre velfærd og større ustabilitet på de finansielle markeder i EU,” skrev Nationalbanken til Skatteministeriet tilbage i november, skriver Børsen.

Nationalbankens røde kort til en finansiel EU-skat beviser endnu en gang, at vores Statsminister og hendes højre økonomiske hånd, Margrethe Vestager (R), har både fornuften og modet på deres side, når de holder fast i modstand mod Tobinskatten.

Læs DVCAs debatindlæg mod EU-skatten

Læs Nationalbankens advarsel i dagens Børsen

Se indslag fra TV2

Læs om Northzones London-planer her

Regler, regler, regler. De hober sig op. Især for de små og mellemstore virksomheder kan de voksende bunker af reglementer og bureaukratiske byrder være helt uoverskuelige. Danske vækstvirksomheder skal bruge deres tid på at udvikle deres virksomheder og skabe ny vækst og arbejdspladser til Danmark – ikke på snørklede regelsæt.

I DVCA – den danske brancheforening for venture- og kapitalfonde samt business angels mener vi, at det er tid til at indføre 0-bureaukrati for vækstvirksomheder. Administrative byrder koster årligt virksomhederne 23 milliarder, viser helt ny opgørelse fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

23  mia. kr. byrder

Der er dog de seneste år gjort en del for at regelforenkle Danmark. Fx blev revisionspligten for mindre virksomheder fjernet i 2006, hvilket betød, at 75.000 virksomheder blev fritaget for revisionspligt. Samlet set vurderer Økonomi- og Erhvervsministeriet, at der pt. er sket lettelser af administrative byrder for 20 % siden 2001.

Men der er stadig lang vej at gå. Der er fortsat byrder for 23 mia. kr. i Danmark, hvilket er et svimlende højt tal. DVCA mener derfor, at Danmark fremover skal sætte spotlight specifikt på de små virksomheder – start-ups – i regelforenklingsarbejdet. Uden at jagten på alle de sidste 24 mia. går tabt.

Færre regler – flere arbejdspladser

I en tid, hvor ledighedstallene stiger, er det er specielt vigtigt at fokusere på de små vækstvirksomheder. Undersøgelser afslører nemlig, at det er her de fleste nye arbejdspladser skabes. Modsat de store virksomheder, hvor arbejdspladser nedlægges.

Vi skal derfor sige farvel til regeltyranniet! Dermed får virksomhederne mere tid til ledelse og udvikling af virksomhederne. Tidligere har eksempelvis Sverige haft succes med lignende indsatser, så vi ved af erfaring, at en forenkling virker.

Derfor er 0-bureaukrati også et af hovedbudskabernes i DVCAs Business angel-udvalgs vækstkatalog, der blev udsendt for nyligt med titlen ”Skab vækst i virkeligheden”. Det indeholder ti bud på, hvordan vi gennem bedre rammevilkår i Danmark får skabt et bedre investeringsmiljø i Danmark. 

Læs vækstkataloget ”Skab vækst i virkeligheden”

“Det vil medføre et dræn på likviditeten hos mange virksomheder, der svinger mellem overskud og underskud. Når de endelig får overskud, der skal dække det hul, de har haft, så kommer Skat og gerne vil have en andel af de penge,” siger Thomas Frommelt, partner i revisions- og rådgivervirksomheden Deloitte til Børsen.

Får regeringen sin vilje, skal virksomheder fremover kun kunne fradrage 60 pct. af de skattemæssige underskud over 1 mio. kr. Det vil i virkeligheden betyde, at de resterende 40 pct. skal der betales fuld selskabsskat af – hvilket tragisk nok ender med en ekstra skatteregning på 10 pct.

Dermed er der tale om en vækstbøde til virksomhederne. Regeringen prøver ellers ihærdigt at ramme de multinationale selskaber, men konsekvensen bliver et rødt kort til de vækstvirksomheder, der kæmper for udvikling og vækst.

Vi håber, at de kommer på andre tanker…