Kapitalfonde kan klare krisen

Verdens økonomi ryster, aktiekurserne går bølgegang og røde tal på bundlinjen viser med alarmerende tydelighed, at det er svære tider at drive virksomhed i. Det er i de pressede situationer, at man som virksomhed for alvor skal vise sit værd.

Under krisen har kapitalfondene bevist, at de er ansvarlige virksomhedsledere, der har holdt fokus på at forbedre den løbende drift. Kapitalfondene har styret deres selskaber på rette kurs i et økonomisk farvand, hvor bølgerne går højt.

Aktivt ejerskab

Ikke sagt, at det ikke også til tider kan være svært for kapitalfondsejede virksomheder. Kendetegn på manglende fokus, volumensyge og selvtilfredshed, som oftest ses hos virksomheder, der har lænet sig for langt tilbage i direktørstolen, er faresignaler som også kapitalfonde er opmærksomme på. Her har kapitalfondenes aktive ejerskab dog vist sit værd.

Med en aktiv ejermodel går kapitalfonde ikke kun ind med lommerne fulde af penge – men også med lommerne fulde af erfaring og vilje til målrettet at skabe succes i deres virksomheder. En aktiv tilgang til både bestyrelse og ledelse skaber værdi. Alle har investeret – og har en finger i ilden, så alle arbejder derfor fremadrettet for virksomhedens bedste. Her betaler hurtige metoder sig ikke.

Det aktive ejerskab er dermed en af de vigtigste grunde til fondenes stabile rejse gennem de seneste kriseramte år. Det kan i krisetider være svært at få solgt sine virksomheder eller notere dem til en ønsket pris. Det har ramt også kapitalfonde. Men ikke mere end, at de i stedet har brugt tid på at investere og skabe vækst.

Skaber større vækst

Det er bevist. En undersøgelse fra maj 2011 foretaget af Münchens Tekniske Universitet og Capital Dynamics af danske data viste, at kapitalfondsejede selskaber er bedre til at skabe operationel vækst end tilsvarende børsnoterende selskaber. Hele 6 pct., når der korrigeres for alle andre faktorer.

Samtidig viser en undersøgelse fra CSB af kriseårene 2006-2009, at kapitalfondene tilførte mere kapital og var mere mådeholdende med at udbetale udbytter end selskaber i samme kategori. Mens rigtig mange virksomheder er i knæ og oplever, at de er under er massivt økonomisk pres, lykkedes det kapitalfondene at skabe en organisk vækst på hele 14,6 pct. i 2010. Kigger man på tallene i den private sektor lød de organiske væksttal på kun 2,3 pct. Et pænt stykke under fondenes performance.

Lys i mørket

Dermed har kapitalfonde sort på hvidt belæg for, at deres mindset skaber større værdi end sammenlignelige selskaber. Kapitalfondene står stærkt selv i krisetider – både når det gælder loyalitet til deres virksomheder, men også når det gælder strategi og sund fornuft som styrepind for virksomhedernes færd frem.

Fondene er gearet til krisetider – også i fremtiden – og vil fortsætte sit aktive arbejde for at skabe værdi og succes til deres virksomheder. For selv i krisetider er der er lys i mørket.

Dette indlæg blev udgivet i Aktivt ejerskab, Kapitalfonde. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s