DVCA raser mod tysk forslag om forbud mod banklån til kapitalfonde

Det er helt hul i hovedet, at Tysklands tidligere finansminister og sandsynlige kandidat til kanslerposten for de tyske socialdemokrater, Peer Steinbrück, foreslår hård regulering af de finansielle markeder, herunder at banker skal forbydes udlån til kapitalfonde.

Historien er at finde her:
Ex-German finance minister calls for PE lending ban

Kapitalfondene er ikke fjenden – men en del af løsningen på de vækstudfordringer, som ses i både Danmark og resten af Europa. Derfor mener jeg, at tanken om at forbyde bankerne at låne ud til kapitalfonde er helt absurd, og vidner om for lidt viden om kapitalfondenes arbejde.
Der er allerede i dag taget store skridt, når det gælder reguleringen af kapitalfonde i Europa fx AIFM-direktivet. Den hårde regulering skyldes en tendens til at rode hedgefonde, venturefonde og kapitalfonde sammen.

Forfejlet udmelding

Kapitalfonde er aktive ejere, der investerer og udvikler virksomheder. Helt modsat hedgefonde, der spekulerer i noterede aktier, valuta og olie og kun ejer kortsigtet. I Danmark – og i Tyskland er der brug for kapitalfonde til at udvikle virksomheder, der kan skabe ny vækst og arbejdspladser, og her er bankerne selvfølgelig vigtigere samarbejdspartnere. Derfor er det en helt forfejlet udmelding fra Peer Steinbrücks .

DVCA’s tyske søsterorganisation har også allerede reageret stærkt på udmeldingen. Managing director i den tyske venture- og kapitalfondsforening, BVK, Ulrike Hinrichs, udtalte til Unquote.com, at de er skuffede over de forslag, som Steinbrück kommer med. Kapitalfonde investerer vigtig kapital i virksomhederne, især i små og mellemstore virksomheder.

Jeg er helt enig. De kapitalfondsejede selskaber i Danmark i en vækstkrisetid har skabt en organisk vækst på 12,3 %. i 2011. I den private sektor lå det tal på 7,5 %.

Vil ikke ske i Danmark

Det er derfor også skræmmende, at en tidligere tysk finansminister kan komme på sådanne tanker, men jeg både tror og håber på, at vi ikke vil se danske politikere komme med den slags udmeldinger. Om man skal eller vil låne ud til kapitalfondsejede virksomheder bør i al fremtid kun ligge et sted. Hos bankerne.

DVCA og kapitalfondene har gennem en årrække arbejdet med god selskabsledelse og større åbenhed i de danske kapitalfonde. Vi er nået langt, og jeg mener, at der i dag er en større forståelse for det arbejde, som danske kapitalfonde gør for dansk erhvervsliv. DVCA har en god dialog med de danske politikere, og tror derfor ikke, at der i den nærmeste fremtid vil komme en lignende politisk besked til bankerne og kapitalfondene i Danmark.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Aktivt ejerskab, InvesteringsDanmark, Politik. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s