Ny investorskat giver genlyd i udlandet

Den nye og meget udskældte investorskat for danske kapitalfonde har nu også tiltrukket sig stor opmærksomhed uden for Danmarks grænser. Flere udenlandske advokater og rådgivere gør nu opmærksom på mulighederne for at rykke fondene helt eller delvist ud af Danmark.

Berlingske Business omtalte i lørdags, hvordan udenlandske advokater og rådgivere bejler til de danske fonde som følge af ny dansk lovgivning, der i høj grad svækker kapitalfondenes mulighed for at tiltrække ny vækstkapital – både fra udenlandet og Danmark. Der skrues alvorligt op for skatten på ionvestorer. Så kraftigt, at der med investorskatten sendes en dobbeltbeskatning til de udenlandske investorer.

Det har fået blandt andet et hollandsk advokatkontor til at producere markedsføringsmaterialet “Holdingselskaber i Holland og Luxembourg – et svar på udviklingen i de danske skatteregler”? Kapitalfondsekspert hos Ernest & Young i Luxembourg erkender da også, at den nye lov kan få de danske kapitalfonde til at søge andre græsgange.

“Vi har endnu ikke kontaktet danske kapitalfonde i kølvandet på den nye danske lov, men danske kapitalfonde har vist stigende interesse for Luxembourg i de seneste måneder. Vi vil helt sikkert følge op på de kontakter, som vi har fået,” siger forretningsudvikler og kapitalfondsekspert Anja Grenner til Berlingske.

Også hos kapitalfonden Axcel fortæller ledende partner Christian Frigast til avisen, at fonden den seneste tid har fået flere henvendelser fra udlandet om mulighederne for at oprette holdingselskaber og fonde i andre lande.

“Vi er blandt andre blevet kontaktet af advokater fra Holland og Luxembourg samt nogle revisionsselskaber,” siger Christian Frigast, der ikke ønsker at uddybe, hvem der har kontaktet fonden. De danske kapitalfonde Polaris og Odin Equity Partners er endnu ikke blevet kontaktet af udenlandske rådgivere efter sidste måneds vedtagelse af investorskatten. Begge kapitalfonde oplyser dog til Berlingske Business, at “et setup i udlandet indgår i overvejelserne”, men at det endnu er for tidligt at sige, hvordan de vil reagere.

Denne historie er et klart bevis på DVCA’s frygt for, at L10 vil være med til at smadre den danske kapitalfondsbranche, og dermed ødelægge muligheder for vækst i de mange potentielle investeringsværdige virksomheder i Danmark, som fondene hvert år har i kikkerten. Samtidig sender det et klart faresignal til Folketinget og Skatteministeriet om, at man med L10 er gået alt for langt. Vi så det med iværksætterskatten, som netop efter massivt pres fra blandt andre DVCA, er blevet fjernet. Nu ser vi igen endnu en fejl begået med indførslen af investorskatten.

Dette indlæg blev udgivet i Kapitalfonde, Politik, Rammevilkår, Skat. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s