Investeringer er vejen ud af krisen

Jeg har i dag et debatindlæg i Børsen, der understreger, hvor vigtigt det er, at den danske regering får gennemført en plan for, hvordan investeringslysten styrkes her til lands:

“Hvis vi skal skabe nye arbejdspladser, er der kun en vej: Vi skal styrke investeringslysten. Danmark skriger på nye job, men uden en mere attraktiv politisk plan for, hvordan vilkårene for investorerne forbedres, forbliver jobudviklingen stillestående.

Det er skræmmende læsning, når Børsen løfter sløret for, at 35 pct. af de danske topchefer står klar med fyresedler i den kommende tid. Hele syv ud af otte brancher står dermed over for den kedelige situation, at de skal afskedige medarbejdere, viser en helt ny undersøgelse fra Greens Analyseinstitut. Jobudsigterne er dermed de dårligste i tre år. En klar konsekvens af manglende politisk vilje til at gøre det mere attraktivt at investere i dansk erhvervsliv.

I den danske venture- og kapitalfondsbranche er vi i den seneste tid blevet serveret for flere investorhæmmende love og regler, der langtfra luner den danske jobskabelse.
År efter år har kapitalfondene vist, at deres investeringsiver og evne til at drive virksomheder skaber nye job til Danmark. I en spritny undersøgelse har DVCA spurgt de kapitalfondsejede selskabers økonomidirektører til nytårudsigterne. 2013 lover godt for de kapitalfondsejede virksomheder. Et stigende investeringsniveau og en høj organisk vækst er, hvad der venter forude og dermed også muligheden for at ansætte i stedet for at afskedige.”

Læs hele debatindlægget i Børsen

Dette indlæg blev udgivet i InvesteringsDanmark, Politik, Rammevilkår. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s