JP debat: Investorskatten diskriminerer

Debatindlæg af Jannick Nytoft, adm. direktør i DVCA – den danske venture- og kapitalfondsforening

I stedet for at arbejde for dansk vækst skubber ny skattelov Danmark endnu længere ud i kulden. Her er især koldt, fordi Danmark står alene. Den nye skattelov L10 – investorskatten – vil betyde en markant forskelsbehandling mellem Danmark og andre lande, da ekstraskat på danske investorer og udsigt til dobbeltbeskatning af udenlandske investeringer vil få kapitalstærke kilder til at løbe skrigende bort fra Danmark.
Regeringen arbejder for tiden på en ny pakke, der både skal øge konkurrenceevnen og skabe nye job, men uden ordentlige vilkår for investorer forsvinder de nødvendige investeringskroner, som netop skal være med til at skubbe regeringens konkurrenceevne- og jobpakke på skinner.

Den nye skattelov går imod al sund vækstpolitik. L10 betyder nemlig, at internationale investorer, der skyder penge i danske kapitalfonde, i fremtiden både skal betale skat i deres hjemland og i Danmark. En ekstra skatteregning på op til 27 pct.

Samtidig rammer loven danske investorer som f.eks. kapitalstærke familier. Med L10 vil familierne trække følehornene til sig, da der venter en ekstraskat på 25 pct. af de udbytter, som de får ved at investere i danske virksomheder, hvis deres ejerandel er under 10 pct., hvilket ofte er tilfældet.

Brug for internationalt udsyn

Selvom kapitalstærke danskere gerne vil satse penge på at udvikle dansk erhvervsliv, straffer regeringen dem nu med en ekstraskat. En skat, som kun findes her til lands og dermed er yderst diskriminerende over for de danske kapitalfonde. Det bekræftes af en ny analyse fra Ernest & Young, der har sammenlignet gældende love i udlandet. Danmark er en lille åben økonomi, hvor vi har brug for et internationalt udsyn for at kunne begå os i den globaliserede verden.

Danmark investerer allerede i dag ca. 400 mia. kr. mere i udlandet, end det lykkes os at trække tilbage over grænsen. En totalt skæv investeringsbalance, som L10 kun vil gøre endnu mere vakkelvorn.

En analyse af L10’s konsekvenser foretaget af Copenhagen Economics i samarbejde med flere skatteeksperter viser, at mindst 1 mia. kr. i udenlandske investeringer årligt vil forsvinde. Kapital, der er tvingende nødvendig, hvis vi skal have gang i væksten. Derfor: Drop den negative forskelsbehandling. Med L10 lukkes en investeringsdør, som Danmark mere end nogensinde har brug for skal stå pivåben.

Debatindlægget i Jyllands-Posten

 

Dette indlæg blev udgivet i Kapitalfonde, Politik, Rammevilkår. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s