Børsen: Defekt børsmarked

Jeg har i dag et debatindlæg i Børsen, der sætter fokus på det store behov for at sikre et bedre børsmarked for small cap i Danmark, så vi ikke taber flere vækstvirksomheder til udlandet:

Trods et blomstrende vækstlag i Danmark, har vi intet velfungerende børsvækstmarked for vækstlaget. Danmark har uden tvivl potentialet for et small cap-børsmarked. Men trods vore mange spirende vækstvirksomheder, der vil og kan skabe både arbejdspladser, vækst og afkast, sidder vi blot på vore hænder.
Dermed kan vi blot se til, mens Oslo Fondsbørs tiltrækker danske vækstselskaber. Oslo Fondsbørs succes skyldes, at de har et velfungerende marked for small cap-selskaber. Vore norske naboer har derudover en god analytikerdækning, ligesom IPO-bankerne gerne tager opgaven med at børsføre de spændende vækstvirksomheder.

Samtidig er private investorer såvel nationale som internationale institutionelle investorer aktive. Det skyldes, at de har oplevet en stribe vækstsucceser med gode afkast. Det norske økosystem har kritisk masse. Og de er sultne efter flere vækstaktier og gode afkast.

I Danmark synes markedet mærkeligt mæt og strukturelt udfordret, trods muligheden for at skabe samme menu. Derfor ser vi endnu et vækstselskab som teknologivirksomheden Napatek søge notering i Oslo, ligesom it-selskabet Asetek succesfuldt gjorde tilbage i marts måned.

Set fra et dansk synspunkt er dette yderst utilfredsstillende. Får vi ikke vendt udviklingen, vil Danmark fortsat kunne miste den ene vækstvirksomhed efter den anden. Så længe vi ikke får skabt et velfungerende dansk børsmarked, mister vi store gevinster som vækst, flere nye job og afkast til investorerne.

Derfor er det for alvor tid til at prøve at reparere small cap markedets defekt. Vi vil gerne opfordre til, at Fondsbørsen, det politiske niveau og andre interessenter går sammen om at få det til at ske. Jo før, jo bedre. Vi har brug for, at danske institutionelle investorer begynder at investere pro-aktivt i small cap. Det forudsætter, at de har de rette incitamenter – og det har de ikke i dag.

De danske rammevilkår skal forbedres, så vi kan tiltrække internationale og institutionelle investorer. En differentieret PAL-skat kunne være et værktøj. Men der er mange andre. Samtidig skal vi have kickstartet en analytikerdækning af selskaberne, og vi skal have et antal IPO-banker til at tage en lille sværm af small cap-kvalitetsselskaber på børsen. Danmark har muligheden for at skabe et velfungerende small cap-børsmarked, men evner vi at gøre det?

Læs indlægget i Børsen

Dette indlæg blev udgivet i InvesteringsDanmark, Politik, Vækst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s